Fleksibiliteten i byggemetoder med træ gør det nemmere at ændre en bygnings placering på byggepladsen, dens grundrids, værelsesantal,
indretning og generelle udseende. Samtidig betyder træets varmeeffektivitet, at væggene kan være tyndere, hvilket giver op til 10% mere plads end med andre byggemetoder.
Den udvendige finish er afhængig af personlige præferencer. Væggene kan beklædes med træ, tegl, mursten eller puds. Tagene kan beklædes med tegl,
skifer, beton eller metal.
Til forskel fra mange andre materialer opfører træ sig forudsigeligt under brand, idet det danner en forkullet overflade, som beskytter den indvendige konstruktion, således at byggeelementerne kan forblive intakte og
bevare hele deres bæreevne under en brand.
Moderne træbygningers brandhæmmende egenskaber forhindrer brand i hulrum og spredning af forbrændingsgasser.
”Vi tror på træ som byggemateriale. Det er et fornuftigt valg, når blot brandsikkerheden og bygningsreglementerne overholdes. Byggeri i træ
letter vores arbejde, fordi det bevarer stabiliteten i længere tid, brænder langsomt, støt og forudsigeligt. Dets opførsel kan beregnes, hvilket betyder, at vi kan vurdere de bærende elementer og kritiske steder i bygningen.
Forudsigeligheden betyder, at vi kan styre tingene, så vi kan komme ind i bygningen og slukke ilden. Det kan forudses, hvornår en trækonstruktion
bryder sammen, hvorimod en stålkonstruktion mister stabiliteten pludseligt og uden varsel. Derfor synes vi, at moderne træhuse er en god udvikling.”
Wilfried Haffa, chef for Rietheim-Weilheims frivillige brandkorps i
Tyskland, hvis teknikcenter er bygget af træ.
Moderne træbygninger opfylder nemt kravene til lydisolering ved brug af en lagdelt konstruktion af forskellige materialer. Selv de mere krævende
standarder kan overholdes ved anvendelse af forskellige designløsninger.
Med et godt design og korrekt udførelse behøver konstruktionstræ ikke kemisk behandling for at opnå lang levetid. Træ er modstandsdygtigt over for varme, frost, korrosion og forurening. Den eneste faktor, som skal styres, er fugt.
Byggematerialer i træ er ovntørrede til et specificeret fugtniveau, hvilket overflødiggør behovet for kemisk træbehandling ved indendørs brug.
Udvendigt er designelementer som store tagudhæng og tilstrækkelig afstand mellem træ og jord vigtige. Træfacader er ikke bærende konstruktioner og
behøver derfor ikke behandles. Man kan imidlertid opnå en længere levetid ved at bruge varmebehandlet træ, specielle trækvaliteter, behandlinger eller finish.
Arkitekterne bruger i stigende grad træbeklædning ved renovering og nybygning som en måde at opnå et tidssvarende og samtidig naturligt udseende: Tidløs elegance og enkelhed.
Ud over de æstetiske fordele gør træbeklædningens lave vægt også håndtering og transport nem. Brugt sammen med isoleringsmaterialer holder det
murstensmure frostfri, nedsætter varmeudgifterne og giver et mere behageligt indeklima.
Træbeklædning kan monteres på enhver ydervæg af træ, beton eller mursten, og er lige så populær i større industri- og offentlige prestigebyggerier som i boligbyggeri.
Nu om dage kan vinduer være højt udviklede komponenter, som er fremstillet efter de mest krævende varme- og sikkerhedsspecifikationer og har et lavt vedligeholdelsesniveau og lang levetid.
Trævinduer har mange klare fordele. De ser rigtige ud og føles rigtige, de kan leveres i mange forskellige farver og bejdser og i mange forskellige udformninger, de er mere varmeeffektive, de danner ikke kuldebroer,
de kan repareres, hvis de går i stykker, og de er fremstillet af bæredygtige materialer.
Ikke alene er træhuse de mest økonomiske og miljøvenlige, de er også det bedste udgangspunkt for integrering af moderne teknologisystemer som f.eks.
styret ventilation og luftudsugning, varmegenvinding og solpaneler, som nu tit installeres som standard.
Træ og træbaserede materialer har, rent bortset fra den æstetiske værdi, mange fordele i forbindelse med renovering af gamle bygninger, og den vigtigste er nok, at det er nemt at bruge. Trækomponenter
kræver normalt ikke tungt løftegrej, og de er nemme at montere og arbejde med. Træs varmeisolerende og fugtkontrollerende egenskaber gør det behageligt at leve med, samtidig med at de relativt lave omkostninger og den lange holdbarhed gør det yderst omkostningseffektivt.
www.cei-bois.org
Kontakt os og få hjælp til dit byggeprojekt.
Tlf.: 75 77 51 55
Fax: 75 77 52 59